Er du ikke helt tilfreds med, hvordan din stue ser ud? Eller skal du måske endda i gang med at renovere din stue? Stuen er et af de vigtigste rum i hjem, vil mange mene. Dette skyldes nok, at stuen er et af de steder, hvor man samles. Selvom de forskellige mennesker, som bor sammen, nok har deres eget værelse, er stuen et af de rum, som man er fælles om.
Stuen er også for mange forbundet med afslapning. Den skal være et rum, hvor der er plads til at koble helt fra og koncentrere sig om noget andet end det, man normalt går rundt og tumler med.
Hvad skal stuen bruges til?
Det er vigtigt, at du tænker over, hvad din stue skal bruges til, inden du går i gang med at indrette eller renovere den. Det er nemlig med dette for øje, at du skal finde ud af, hvordan stuen skal være. Man tænker jo altid over et rums anvendelse, når man skal renovere rummet: Rummet skal gerne være så anvendeligt som muligt.
Måske er det for dig indlysende, hvad stuen skal bruges til. Det er dog ikke sikkert, at det er det for alle.
Groft sagt kan man nok inddele stuer i to typer. Der er en klassiske tv-stue. Her er der et fjernsyn, en eller flere sofaer og evt. en lænestol. Denne stue er skabt til, at man skal kunne ligge og dase.
Den anden type stue er, hvad vi kunne kalde en “samtalestue”. Her er der flere møbler, som vender indad mod hinanden, måske centreret omkring et sofabord. I denne form for stue er det selskabelighed, der er i fokus. Her skal man kunne være sammen med hinanden.
Den perfekte tv-stue
Hvis du umiddelbart tænker, at din stue skal være af den type, hvor man kan ligge og dase ved tv’et i timevis, så er der ting, du bør overveje. Først og fremmest handler det om, at du skal finde dig et godt fjernsyn.
Du vil måske gerne have en fladskærm. Da handler det om, at du skal finde den bedste fladskærm til prisen. Her gælder det især om at finde en god forhandler, som leverer fladskærme i høj kvalitet til ordentlige priser.
Når du skal indrette den perfekte tv-stue, er det også vigtigt med den helt rigtige sofa. Denne skal helst være blød og stor, så du kan slappe af.