Derfor bør du isolere loftet (ordentligt)

Efterisolering er ofte en solid investering, især hvis du i forvejen er i gang med renovering. Eftersom varme stiger opad, er det lige netop isolering af loftet som kan skabe den største forskel pr krone brugt. Ydermere kan du sikre bedre sundhed i boligen. Nedenfor kan du se nogle af de vigtigste årsager til at dit loft bør være optimalt isoleret.

Bedre energieffektivitet

Som du nok har bemærket, er det lettere at styre temperaturen i en velisoleret bolig. Om sommeren vil varmen forblive oppe ved loftet, uden at bevæge sig ned i selve boligen.

Når vinterkulden rammer, bliver det nemmere at fastholde en stabil og ensartet temperatur i bygningen. Da varmen ikke trænger op i loftet og videre ud, bliver den fanget der hvor det er vigtigt: indenfor.

Du opnår og opretholder nemmere en stabil og komfortabel temperatur i boligen.

Sparer dig penge

Når dit loft er velisoleret, siver der givetvis mindre varme ud, opad. Det betyder til gengæld, at dit varmesystem kan køre på lavere intensitet. Uanset om dit hjem er på centralvarme, el, olie eller gas, kan du nøjes med at fyre mindre.

I takt med at radiatoren ikke skal være hvidglødende fra november måned, kan du spare betydelige summer af penge. Jo større bolig, desto større potentiel besparelse. De penge du sparer, kan du vælge at geninvestere i yderligere renovering – eller bruge dem på fornøjelser til dig selv og dine kære.

Afhjælper fugtproblemer

Opbygning af fugt kan med tiden føre til mere alvorlige problemer som mug og svamp. Begge dele er yderst sundhedsskadelige, og kræver professionel hjælp at komme til livs.

Hvis huset er velisoleret og ventileret, mindsker du muligheden for fugtdannelse. Luften skal have en korrekt temperatur, samt være ren, frisk og tør. Hvis der er allergikere eller astmatikere i husstanden, er det ekstra vigtigt at holde fugten i skak.

Bedre for miljøet

I takt med at dit loft bliver ordentligt isoleret og dit fyr kan køre på lavblus, reducerer du udledningen af skadeliger gasser i atmosfæren. Dit loft har altså ikke kun indvirkning på dit helbred og økonomi, men også på planeten og det miljø du efterlader til den næste generation.

Som du kan se, har isolering af loft direkte indflydelse på flere aspekter af både din egen og andres livskvalitet og sundhed – både nu og på sigt. Investeringen er godt givet ud, og koster ofte meget mindre end du måske frygter. Du kan altid starte med en uforpligtende vurdering og et tilbud, og planlægge derfra.
En velisoleret bolig er en sund bolig – både for dit helbred, din økonomi og vores allesammens miljø. Du kan vælge at gøre arbejdet selv, eller at få et professionelt isoleringsfirma til at hjælpe dig.